Henrik Ibsens skrifter: Enkeltdikt: Ballonbrev til en svensk dame

Du er her:

Forsiden
Dikt
Diktsamlinger
Ballonbrev til en svensk dame
Hovedtekst

Ballonbrev til en svensk dame

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis tekstgrunnlag
	Vis informasjon om diktet
	Vis metrisk notasjon
	Vis innholdsfortegnelse

xml, pdf

Innhold

Spillemænd Kong Håkons gildehal Byggeplaner Markblomster og potteplanter En fuglevise På Akershus Ederfuglen Med en vandlilje Fugl og fuglefænger Bergmanden Min unge vin Lysræd Digterens vise Kløften Højfjeldsliv På sangertog En svane Priset være kvinden! 4de Juli 1859 Skolehuset Folkesorg Til thingmændene Hilsen til Svenskerne Til de genlevende Til professor Schweigård Vuggevise Borte! Stormsvalen Agnes Stambogsrim Mindets magt Åbent brev Til en bortdragende kunstner Ørnulfs drapa Fredrik den syvendes minde En broder i nød! Troens grund Storthings-gården Terje Vigen Forviklinger Fra mit husliv En kirke I galleriet De usynliges kor På vidderne Kvindernes bøn Tak Abraham Lincolns mord Til min ven revolutions-taleren! Uden navn Ved Port Said Ballonbrev til en svensk dame Rimbrev til fru Heiberg I en komponists stambog Brændte skibe

DIGTE

AF HENRIK IBSEN

KØBENHAVN

FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)

THIELES BOGTRYKKERI

1871

Ballonbrev til en svensk dame

Dresden, i December 1870

		Versetype:	rapsodisk & stikisk Wergelandstroké
		Rimskjema:	r\|R\|Rr
		Metrisk formel:	bi 7\|8

a		Ja, jeg frister det idag,	7
B		jeg, som ved min tausheds længde,	8
B		tvert mod alle løfters mængde,	8
a		frygter jeg har tabt min sag, –	7
C	5	jeg, som foer fra Stockholm, bunden	8
D		af en takskyld uden lige,	8
D		gæsted Faraonens rige,	8
D		løfted Isis-slørets flige, –	8
D		og til dato kunde svige,	8
C	10	hvad med hånden og med munden	8
E		jeg på «Lyran» sidste kvelden	8
f		både loved og besvor, –	7
f		nemlig: med et skrevet ord	7
E		at betale lidt på gælden.	8
g	15	Tør jeg? Har jeg endnu ret?	7
H		Ak, Gud-nå’s, hvem spør om retten?	8
H		Nuomstunder skilles trætten	8
g		af et magtsprog ret og slet.	7
i		Altså kort og godt: jeg vil;	7
J	20	men på anti-preussisk måde;	8
J		ej i kraft af ret for nåde.	8
i		Vær mig stumme flygtning mild!	7
k		Her jeg lever på en vis,	7
k		som de lever i Paris.	7
L	25	Svære tyske floskelhelte,	8
L		som med vold vil verden vælte,	8
m		pral og skrål og flag på stang,	7
m		«Wacht am Rhein», som kaldes sang, –	7
L		det er mit cernerings-belte.	8
m	30	De kan tro, at mangen gang	7
m		kendes kredsen krap og trang.	7
N		Ølhus-snak, politisering,	8
N		er min køterstegs servering,	8
O		og i stadsavisens spalter,	8
O	35	hvor den tyske verskunst halter,	8
P		diskes op den kost, mig gotter,	8
P		som en fransk ragout af rotter. –	8
Q		Værre dog, når genlyds-toner	8
r		fra vort Nord hid over slår;	7
r	40	når mit håb mod lys og vår	7
Q		skydes ned af plebs-kanoner;	8
S		når i råheds-kravet hviner	8
S		fremtids himmelsprængte miner,	8
r		og jeg våbenstækket står	7
S	45	på en brusten drøms ruiner.	8
T		Altså er, for ej at lyve,	8
u		nøden det, som nu mig drev	7
u		til at sende Dem et brev, –	7
T		og jeg lar ballonen flyve.	8
v	50	Duer har jeg ingen af;	7
W		duer er jo håbets fugle,	8
v		og i denne klamme grav	7
W		bygger bare ravn og ugle.	8
Y		Men per ravn, per ugle, skikke	8
Y	55	brev til damer, duger ikke.	8
z		Nu da – som De ved, ifjor,	7
A'		dengang Mälar-himlen mulned,	8
A'		frosten skar og løvet gulned,	8
z		ned til Deltas vang jeg foer.	7
B'	60	Der var sol og sommerdage.	8
B'		Lyset slog med blink tilbage,	8
C'		som hos os en bræ fra fjorden.	8
C'		Palmelunden, sykomoren,	8
C'		skygged blågrøn over jorden;	8
D'	65	Beduinen og hans mage,	8
E'		båren højt på dromedaren,	8
D'		så vi gennem ørknen drage.	8
E'		Første gang en uerfaren	8
Ff'		nordbo så det, skreg han studsende:	8 -∪-∪-∪-∪∪
Ff'	70	«mine herrer, ser De strudsene?»	8 -∪-∪-∪-∪∪
G'		Fra Cairo opad Nilen	7 ∪-∪-∪-∪
G'		fløj vi på «Ferus» som pilen,	8
H'		gæsted Cheops-pyramiden,	8
I'		hvor Napoleon proklamerte,	8
I'	75	medens sfinxen mediterte	8
H'		både før og da og siden.	8
J'		Beni Hassans kongegrave	8
J'		krøb vi ind i på vor mave.	8
K'		Seklerne har hærget stygt dem;	8
L'	80	hver en tidsberegning brister;	8
m'		kun så meget får man ud, –	7
N'		tør man tro egyptologer, –	8
K'		og, ej sandt, vi tror jo trygt dem –:	8
N'		de blev til i fortids tåger,	8
m'	85	dengang Farao var gud	7
L'		og herr Potifar minister,	8
N'		samt at herr ministrens svoger,	8
K'		Josef Jakobsen, har bygt dem.	8
O'		Memnonstøtten, stenkolossen,	8
P'	90	han, De ved, som sang et stykke,	8
q'		gæsted vi en morgenstund;	7
q'		men den gamle holdt sin mund.	7
P'		Det er nu en skaldenykke	8
Rr'		fra den tid Kambyses dømmende	8 -∪-∪-∪-∪∪
Rr'	95	gik ham efter lidt i sømmene	8 -∪-∪-∪-∪∪
S'		og, måske for ubehændigt,	8
S'		recenserte ham indvendigt.	8
O'		Sligt gør mangen sanger frossen, –	8
O'		og så svigter mælet tossen.	8
T'	100	Men så er beundrings-stolen	8
T'		vederlag for sang mod solen.	8
U'		Sådan gubben Memnon troner	8
U'		på sit ry for brustne toner,	8
v'		stryger ind tributens mynt,	7
v'	105	gir i al sin oldtidspynt	7
W'		audiens, ej blot til stormænd,	8
W'		men sågar til norske normænd,	8
v'		som min ringhed og Peer Gynt.	7
Y'		Dog, hvem mægter gøre rede	8
z'	110	for en 6–7 ugers drøm?	7
a''		Derfor beder jeg Dem, tag	7
a''		disse løse pennedrag	7
Y'		fra min færd i lys og hede	8
z'		opad krokodillens strøm.	7
b''	115	Gal-mands værk at spilde ord	7
b''		på vort pascha-liv ombord	7
C''		i de fire Noæh arker; –	8
D''		vi var fire, skal De vide,	8
C''		og desuden to par barker	8
D''	120	for et genus, kaldt det blide.	8
e''		I «Ferus» var sat på foer	7
e''		bjørne tre fra gamle Nord;	7
F''		elleve haner af de franske;	8
F''		fire hingster – de var spanske –	8
G''	125	lutter fyr- og flamme-foler,	8
G''		drevne stærkt i kaprioler,	8
G''		og med gester som El Ol’er.	8
H''		Tar vi med vor skibsbetjening,	8
H''		fandtes efter fælles mening	8
I''	130	flere dyr af slægten «Asen».	8
J''		Et slags buk fra Schweitzerlandet;	8
I''		et amfibium af racen,	8
J''		der skal bo «lidt under vandet», –	8
k''		samt, naturligvis, en skok	7
L''	135	olden- eller old-germanske	8
M''		vildsvin, næsten ganske tamme,	8
M''		og som afart af de samme,	8
N''		et par militære rovdyr;	8
N''		et entrüstungs-fæigt skovdyr;	8
L''	140	et af de brasilianske	8
N''		bogmøl, og en hel hob smådyr	8
N''		under fællesnavnet rådyr;	8
k''		item – nej, nu er det nok!	7
O''		Tænk Dem så når dragomanen,	8
p''	145	snart mod øst og snart mod vest,	7
O''		førte hele karavanen	8
p''		til en oldtids kæmpe-rest.	7
Q''		Over ørknens gule slette	8
Q''		fløj vi som på vinger lette,	8
R''	150	skønt i virkligheden toget	8
s''		gik til æsels, og tildels,	7
s''		for de kække, til kamels.	7
R''		Hvilken jubel, hvilken broget	8
T''		stim og stimmel i vor barne-	8
T''	155	glade flok! Hin uerfarne	8
Uu''		strudse-seer var den eneste,	8 -∪-∪-∪-∪∪
v''		som for skydsen gjorde styr,	7
v''		råbte: «æsler! Er det dyr	7
Uu''		for en mand i pressens tjeneste!	8 -∪-∪-∪-∪∪
W''	160	Jeg vil ha’e en rigtig ilhest; –	8
W''		finds her ingen fuldblods Nilhest?» –	8
Y''		Luxor, Déndera, Sakkara,	8
Z''		Edfu, Assuan og Phile	8
Z''		vil i fart forbi jeg ile,	8
Z''	165	og kun foreløbig hvile	8
Y''		ved en skildring fra Sahara.	8
a'''		De har sikkert engang hørt,	7
B'''		at når karavanen rykker	8
C'''		gennem ørkenhavets bølger,	8
a'''	170	sandets flom, af samum ført,	7
C'''		viser frem hvad dybet dølger,	8
B'''		og den ser stillebens-stykker.	8
D'''		Eller rettere, den vader	8
D'''		gennem endeløse gader,	8
e'''	175	hvor den levende natur	7
F'''		har med døden sig forenet,	8
F'''		og i tiden sig forstenet	8
e'''		til en vild arkitektur.	7
G'''		Ribben, ryggehvirvler, knokler	8
G'''	180	rager op som søjlesokler;	8
H'''		hjerneskaller af kameler	8
H'''		er de faldne kapiteler;	8
I'''		tænders gule gisne rader	8
I'''		er balkoners balustrader;	8
J'''	185	fingre, som i vejret vimser,	8
J'''		er de brustne loftsgesimser,	8
K'''		og som mølne ridderfaner	8
K'''		svajer pjalter af kaftaner.	8
L'''		Tænk Dem så det hele billed,	8
L'''	190	dirrende i sol og stilhed,	8
M'''		vokse, vokse, fylde fange,	8
M'''		højnes, højnes tusend gange; –	8
N'''		tænk Dem denne gravens verden,	8
O'''		som en oldtids karavane,	8
O'''	195	brat forstenet på sin bane, –	8
N'''		og De har Egypter-færden.	8
P'''		Ja, så er det. I en tidens	8
q'''		morgenstund drog ud et tog;	7
P'''		prester forrest med sin videns	8
q'''	200	hieroglyf-beskrevne bog;	7
R'''		gudekonger, kongeguder	8
S'''		red henover seklers vidder; –	8
S'''		Isis og Osiris sidder	8
R'''		i sin stumheds pragt og luder	8
R'''	205	på de høje sadelpuder;	8
t'''		Horus, Hathor, Thme og Ptah,	7
t'''		Amon Re og Amon Ra	7
U'''		kaster glans til alle sider,	8
U'''		der de midt i skaren skrider;	8
V'''	210	Apis med den gyldne pande	8
V'''		ledes langsmed flodens vande,	8
W'''		fulgt af slavers millioner, –	8
y'''		og hvor følget slår sin lejr,	7
W'''		rejses sfinxer og pyloner.	8
y'''	215	Over grav og over sejr	7
Z'''		mindetavler, obelisker	8
Z'''		står i billedskrift og hvisker;	8
A''''		tusend templers søjlerader	8
A''''		pæler karavanens gader;	8
B''''	220	tusend pyramiders belte	8
B''''		er dens efterladte telte.	8
c''''		Se, da kom et pust fra nord,	7
D''''		steg til storm på ørkenhavet,	8
c''''		pisked karavanens spor; –	7
D''''	225	prester tumled, konger raved,	8
e''''		hele guder sank i grus;	7
e''''		Faraonen og hans hus	7
D''''		lå i glemsels sand begravet.	8
F''''		Der, hvor sværmen frem var dragen,	8
g''''	230	faldt den livløs, stum og stur; –	7
F''''		tusend år i sarkofagen,	8
F''''		gemt for lyset og for dagen,	8
g''''		mumien lig i svøbets bur,	7
F''''		smuldred bort en dømt og slagen	8
g''''	235	fire tusend års kultur.	7
H''''		Denne karavanes rester	8
H''''		var det, vi, Khedivens gæster,	8
I''''		drog forbi til Nubiens grænse.	8
I''''		Fellah-flokken så vi lænse	8
J''''	240	ørkenbølgen om Abydos,	8
J''''		og lidt længer op mod syd os	8
K''''		mødte Karnaks skog af sokler	8
K''''		som en urtids kæmpeknokler;	8
L''''		Rhameseums kapiteler	8
L''''	245	lå som skaller af kameler;	8
M''''		Luxors hal med hundred søjler,	8
M''''		slavers arme lig i bøjler,	8
N''''		vidned stumt om stormens stund i	8
N''''		et «sic transit gloria mundi»!	8
o''''	250	Dette billed har mig fulgt,	7
Pp''''		hvor jeg siden gik i landene;	8 -∪-∪-∪-∪∪
Pp''''		og som ånden over vandene	8 -∪-∪-∪-∪∪
o''''		aned jeg en mening dulgt.	8
Q''''		Tor i juleskreden tuder	8
r''''	255	forrest i det vilde lag;	7
Q''''		Grækerfolkets faldne guder	8
r''''		lever jo den dag idag.	7
S''''		Zeus bor end på Kapitol,	8
T''''		hist som «tonans», her som «stator».	8
S''''	260	Men Egyptens livs-idol?	8
T''''		Hvor er Horus? Hvor er Hathor?	8
U''''		Intet mærke, intet minde;	8
U''''		ej en sagnstump er at finde.	8
v''''		Svaret ligger ganske nær.	7
W''''	265	Hvor personligheden mangler,	8
v''''		hvor ej formen i sig bær	7
Y''''		hadet, harmen, jublen, glæden,	8
v''''		pulsens slag og blodets skær, –	7
Y''''		der er hele herligheden	8
W''''	270	kun en benrads tørre rangler.	8
z''''		Hvor er ikke Juno sand,	7
z''''		bleg og høj i vredens brand,	7
A'''''		når hun gubben overrasker –?	8
z''''		Hvor er ikke Mars en mand –	7
A'''''	275	under garnets gyldne masker?	8
B'''''		Men hvad var Egyptens guder?	8
B'''''		Tal i rækker og i ruder.	8
C'''''		Hvad var deres kald i livet?	8
d'''''		Blot og bart at være til,	7
C'''''	280	sidde malet, strammet, stivet,	8
d'''''		på en stol ved altrets ild.	7
E'''''		En fik høgenæb at bære,	8
E'''''		og en anden strudsefjære;	8
f'''''		en var gud for dag, for nat,	7
f'''''	285	en for dit og en for dat; –	7
G'''''		ingen fik det kald at leve,	8
H'''''		ingen det at synde, famle,	8
G'''''		og af synden sig at hæve.	8
H'''''		Derfor ligger nu det gamle	8
I'''''	290	fire tusend års Egypten	8
I'''''		som et navnløst lig i krypten.	8
J'''''		Ser De vel, min kære frue, –	8
k'''''		i belejringsringen spændt,	7
J'''''		lukker jeg min lune stue	8
k'''''	295	for at leve indadvendt.	7
L'''''		Ude flyver fra mig trøsten,	8
L'''''		som en flytfugl-flok om høsten;	8
M'''''		men med øjet mod det indre	8
M'''''		ser jeg håbets løvspring tindre.	8
N'''''	300	På begravne karavaner	8
N'''''		bygger jeg vor fremtids baner.	8
o'''''		Lovfast er jo slægtens gang	7
P'''''		ad en evig vindeltrappe;	8
P'''''		kredsen blir den samme krappe,	8
o'''''	305	vejen altid lige trang;	7
Qq'''''		viljen blir den samme higende; –	8 -∪-∪-∪-∪∪
Qq'''''		punktet kun bestandig stigende.	8 -∪-∪-∪-∪∪
R'''''		Og så står vi nuomstunder	8
S'''''		lodret over Faraonen.	8
S'''''	310	Atter er kong Gud på tronen,	8
S'''''		atter flyder bort personen	8
R'''''		i et mylr, som kaver, stunder,	8
R'''''		bryder, bygger, grubler, grunder	8
R'''''		rundt omkring og nedenunder.	8
T'''''	315	Atter rejses pyramiden	8
T'''''		som produkt af hele tiden.	8
U'''''		Atter svulmer alle årer,	8
U'''''		atter flommer blod og tårer,	8
v'''''		for at verden stort skal se	7
v'''''	320	kongegudens Mausolé.	7
Y'''''		Det er samtids-karavanen	8
Z'''''		med sin Hathor, med sin Horus,	8
Z'''''		og, for alting, med sit chorus,	8
Y'''''		der i blinde svær til fanen.	8
a''''''	325	Hvilke storværk bygges ej	7
a''''''		langs den lige sejersvej!	7
B''''''		Hvilken magt i folke-stormen!	8
c''''''		Hvor egyptisk hver og en	7
c''''''		fuger ind sin lille sten	7
B''''''	330	på dens plads i helheds-formen!	8
Dd''''''		Hvor uklandrelig er tegningen;	8 -∪-∪-∪-∪∪
Dd''''''		og hvor sikker er beregningen!	8 -∪-∪-∪-∪∪
e''''''		Ja, i sandhed, det er stort,	7
F''''''		stort, så verden står og gaber; –	8
F''''''	335	og dog dirrer der et «aber»	8
e''''''		midt i gabets åbne port.	7
G''''''		Tvivlen kommer lindt til orde:	8
G''''''		er det rigtig stort, det store?	8
h''''''		Ja, hvad gør vel stort et værk? –	7
I''''''	340	Ikke værkets store følger,	8
h''''''		men personen klar og stærk,	7
I''''''		som i værkets ånd sig dølger.	8
J''''''		Godt; men nu Germanner-skaren	8
k''''''		på sin stormgang mod Paris?	7
J''''''	345	Hvem står hel og klar i faren;	8
k''''''		hvem bær enligt sejrens pris?	7
L''''''		Når slog ud i glans personen,	8
M''''''		så at millioners munde	8
n''''''		bar ham hjemmet rundt i sang? –	7
L''''''	350	Regimentet, eskadronen,	8
L''''''		staben – alias spionen –	8
M''''''		koblets slupne flok af hunde,	8
n''''''		sporer vildtet på dets gang.	7
O''''''		Derfor ved jeg, glorien svigter. –	8
O''''''	355	Denne jagt får ingen digter;	8
P''''''		og kun det kan fremad leve,	8
P''''''		som en digters sang kan hæve.	8
Q''''''		Tænk på Gustaf Adolf bare,	8
Q''''''		forrest i sin svenske skare;	8
R''''''	360	husk den fangne mand i Bender, –	8
S''''''		Peder Vessel på fregatten,	8
S''''''		lig et lyn i mørke natten, –	8
T''''''		Kongedybets muntre helte; –	8
R''''''		over dem sig mindet spænder	8
T''''''	365	som et kor, der høres vælte	8
T''''''		sine tonebølgers belte,	8
R''''''		under klap af tusend hænder,	8
T''''''		fra en vårfests smykte telte.	8
u''''''		Og så tænk Dem dagens mænd,	7
V''''''	370	disse Fritzer, Blumenthaler,	8
V''''''		og de herrer generaler,	8
u''''''		nummer den og nummer den!	7
W''''''		Under Preussens dødning-farver –	8
y''''''		sorgens sorte-hvide klud –	7
W''''''	375	bryder dådens lodne larver	8
y''''''		ej, som sangens fjæril, ud.	7
Z''''''		De kan sagtens silke spinde	8
Z''''''		til en tid, men dør derinde. –	8
A'''''''		Just i sejren bor forliset.	8
A'''''''	380	Preussens sværd blir Preusser-riset.	8
B'''''''		Aldrig svulmer der en løftning	8
B'''''''		af et regnestykkes drøftning.	8
C'''''''		Intet dåds-digt blir at tolke	8
C'''''''		fra den stund af, da en folke-	8
d'''''''	385	rejsning, skønhedsfyldt og fri,	7
d'''''''		blev et stabs-maskineri,	7
E'''''''		spækket ud med kløgtens dolke, –	8
E'''''''		fra den stund da herr von Moltke	8
d'''''''		myrded kampens poesi.	7
f'''''''	390	Så dæmonisk er den magt,	7
G'''''''		som fik verdens gang at råde:	8
f'''''''		sfinxen, på sin visdoms vagt,	7
G'''''''		dødes af sin egen gåde.	8
h'''''''		Ziffer-sejren får sin dom.	7
h'''''''	395	Øjeblikkets blæst slår om;	7
I'''''''		lig en storm på ørken-sletten	8
I'''''''		vil den fælde afguds-ætten.	8
J'''''''		Bismarck og de andre gubber	8
J'''''''		vil, som Memnons søjle-stubber,	8
K'''''''	400	sidde sprød på saga-stolen	8
K'''''''		uden sang mod morgensolen.	8
L'''''''		Men som vi, Khedivens gæster,	8
M'''''''		efter færden blandt de døde,	8
L'''''''		under lys og klang af fester	8
M'''''''	405	drog en nyfødt tid imøde, –	8
n'''''''		ja, som vi, med flag på stang,	7
n'''''''		under verdenskorets sang,	7
O'''''''		fejred hist kanalens åbning,	8
p'''''''		og som vi fra Suez’ strand	7
p'''''''	410	fik et glimt af løftets land, –	7
O'''''''		så vil åndens livs-forhåbning,	8
Q'''''''		ad det vordendes kanaler,	8
R'''''''		i et verdens festtogs-møde,	8
Q'''''''		under hymner og choraler,	8
s'''''''	415	under skønheds-lampers brand,	7
R'''''''		styre frem til morgenrøde	8
s'''''''		på sejlads mod løftets land.	7
T'''''''		Thi mod skønhed hungrer tiden.	8
T'''''''		Men det ved ej Bismarcks viden.	8
U'''''''	420	Skal vi med til festen, frue?	8
U'''''''		Ja, hvem ved når budets due	8
v'''''''		bringer kortet? Vi får se.	7
U'''''''		Indtil da jeg i min stue	8
v'''''''		går med handsker af glacé;	7
W'''''''	425	indtil da jeg søger fredning,	8
y'''''''		digter fornemt på velin;	7
y'''''''		det vil harme godtfolks slæng,	7
W'''''''		jeg blir sagtens skældt for hedning;	8
Z'''''''		men jeg har en skræk for sværmen,	8
Z'''''''	430	vil ej stænkes til af bærmen,	8
Z'''''''		vil forvente tidens nærmen	8
W'''''''		i en pletfri bryllupsklædning.	8
a''''''''		Og med disse ord, farvel!	7
a''''''''		Flyv, ballon! På farten held!	7
B''''''''	435	Luften er en digters rige; –	8
B''''''''		styr mod nord, og sænk dig lige	8
C''''''''		ned på Mälarstadens strande;	8
C''''''''		der er fuldt så nemt at lande,	8
a''''''''		som på Telemarkens fjeld!	7
D''''''''	440	Alfen i gondolen spanker.	8
e''''''''		Gid nu snart mig bud blir bragt,	7
e''''''''		at han med sin lette fragt –	7
D''''''''		lette vers og lette tanker –	8
D''''''''		har på Norrmalm kastet anker!	8

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: